Velkommen til skizofreniskolen

Denne hjemmeside er udarbejdet med henblik på at støtte alle, hvis liv på den ene eller anden måde er påvirket af skizofreni eller psykoser. Uanset om du selv lider af sygdommen, eller om du tager dig af en pårørende eller ven med skizofreni, kan du finde information, der kan hjælpe dig. Alle, der har været med til at lave indlæg til skizofreniskolen, har selv erfaring med skizofreni. Enten fordi de har taget sig af et familiemedlem eller en ven, eller fordi de selv har oplevet det. Formålet er at give enkle og praktiske råd om, hvordan man lever med skizofreni. Man kan ikke diagnosticere skizofreni ved hjælp af scanning eller blodprøver. Men hvis du forstår sygdommen og dens behandling bedre, kan det hjælpe dig med at træffe fornuftige beslutninger, som letter dagligdagen.

Skizofreni er en meget misforstået sygdom, og der verserer mange myter og deciderede usandheder om lidelsen. Det betyder, at personer med skizofreni ofte bliver diskrimineret med deraf følgende isolering, ensomhed og angst.

I en tid med videnskabelige landvindinger og nye behandlinger af skizofreni, og hvor vores forståelse af sygdommen hele tiden øges, er der al mulig grund til at se lyst på fremtiden. Ingen vil påstå, at det er let at leve med skizofreni, men med støtte og forståelse kan der fjernes mange sten fra vejen.