Kan det kureres?schizofrenia_p

Selvom helt op til tre ud af fire med skizofreni får det betydeligt bedre eller bliver deres gamle jeg igen, findes der ingen kendt kur mod sygdommen. Den eneste måde at kontrollere symptomerne på er med antipsykotiske lægemidler kombineret med andre former for støtteterapi.

Behandlingen af skizofreni har gennemgået en utrolig udvikling i løbet af de seneste 100 år (se tabellen). Fra at have været betragtet som en mystisk lidelse, som skulle behandles med en række bizarre og brutale midler, anses skizofreni i dag for at være en psykisk lidelse, der kan behandles. Behandlingen fokuserer nu på personen i stedet for på sygdommen og består normalt af en kombination af medicinering med såkaldte antipsykotika og en eller anden form for terapi.

Skizofrenibehandlingens historie

Før medicinering (1911-1950’erne)

I starten af 1900-tallet havde man endnu ingen effektive lægemidler, og lægerne brugte en primitiv form for elektrochok til behandling af patienter med skizofreni. Det resulterede i høj feber og epilepsianfald, som så ud til at reducere de psykotiske symptomer. Insulinterapi blev også brugt til at berolige patienter og reducere antallet af fungerende hjerneceller. Man foretog også operationer for at fjerne den del af hjernen, som bearbejder følelser. Lobotomi, populært kaldet ”det hvide snit”, kunne dæmpe den aggressive adfærd, men den gjorde samtidig patienterne viljeløse og følelsestomme.

De første antipsykotiske lægemidler – ”De typiske antipsykotika” (1950’erne-1960’erne)

De første antipsykotiske lægemidler blev udviklet i 1950’erne. Efter 1960 blev de såkaldte typiske antipsykotika den dominerende behandlingsform de efterfolgende 30 år. Typiske antipsykotika anvendes stadig som et behandlingsalternativ. De er effektive mod skizofreniens positive symptomer, men ulempen er, at de har flere bivirkninger og kun har begrænset effekt på de negative symptomer. De har ingen effekt på kognitive symptomer.

De atypiske antipsykotika (1990’erne)

I 1990’erne kom en ny type lægemiddel på markedet, såkaldte atypiske antipsykotika. De har effekt på symptomer ved skizofreni og har færre bivirkninger end de tidligere lægemidler. Disse midler har både effekt på positive, negative og kognitive symptomer. I dag findes der flere forskellige atypiske lægemidler. De har hver deres fordele og ulemper, som gør, at behandlingen kan tilpasses til den enkelte patients behov. De fleste officielle retningslinjer anbefaler i dag, at man som førstevalg skal bruge atypiske antipsykotika til behandling af skizofreni i stedet for de ældre, typiske antipsykotika.

De seneste fremskridt

Vi får hele tiden større og større viden om skizofreni. Og i takt med at vi får større indsigt i årsagen til symptomerne, fortsætter udviklingen af nye behandlingsformer.

Langtidsvirkende injektion (depot)

Med denne type injektion frigives medicinen langsomt i musklen. Et godt alternativ for personer, der har svært ved at tage deres medicin efter anvisningen, eller som foretrækker en medicin, de ikke skal huske at tage dagligt. Injektionerne gives som regel på et hospital eller i ambulant konsultation, og effekten varer 2-4 uger. Reducerer risikoen for tilbagefald i psykose.