Gode og dårlige dage

Gode og dårlige dage2017-05-08T10:03:06+00:00

Altid to skridt frem, af og til et skridt tilbageschizofrenia_l

Vejen tilbage til et normalt liv efter at have fået skizofreni er vanskelig. Bedst som man tror, at man er på rette spor, dukker der en ny sten op på vejen. Det kan være utrolig nedslående, men at lære at acceptere skuffelserne er en del af processen.

Det er ofte vanskeligt at håndtere problemerne, når de opstår. Du bliver måske vred og har svært ved at tænke roligt og velovervejet. Det kan hjælpe at føre dagbog over alle de problemer, du støder på. Senere, når du føler dig stærkere og mere kompetent, kan du gennemgå dem og finde en løsning. Tag dagbogen med, når du skal tale med sundhedspersonalet. I kan gennemgå den sammen og tale om, hvad der kan gøres.

Genvinde selvtilliden

Selv når du begynder at få det bedre, kan der være perioder, hvor du er ked af det og mangler selvtillid. Du kan føle dig sky og prøver at undgå mødet med andre mennesker. Det kan være svært at få nye, sociale kontakter, men det er et vigtigt skridt på vejen mod et bedre liv.

De følgende ideer kan måske hjælpe dig:

  • Lav en liste over ting, som du godt kan lide at lave sammen med andre mennesker, og prøv at genindføre aktiviteterne i dit liv.
  • Lav en liste over ting, du godt kan lide hos dig selv, og som andre kan lide hos dig, f.eks. at du er morsom, generøs, kunstnerisk eller god til det med computere.
  • Begynd langsomt, men sikkert at omgås mennesker, du godt kan lide og føler tillid til, samtidig med at du opbygger din selvtillid.