Behandling på hospital

De fleste med skizofreni får størstedelen af deres behandling i nærheden af hjemmet af en gruppe læger, sygeplejersker, socialarbejdere, psykologer og andre offentlige støttefunktioner. Der kan dog være situationer, hvor du skal besøge et hospital.

Du får formentlig stillet din første diagnose af en psykiater på et hospital. Du vender måske regelmæssigt tilbage for at få kontrolleret, at din behandling fungerer og ikke giver uacceptable bivirkninger. Hvis du bliver meget syg, kan det sikreste være en hospitalsindlæggelse.  Du bliver måske indlagt i alt fra nogle dage til flere uger og i nogle tilfælde et par måneder, så du kan få pleje og behandling døgnet rundt. Det foregår formentlig på en psykiatrisk afdeling.

Det er bedst, hvis du selv tager beslutningen om at blive indlagt. Men hvis du er for syg til at give dit samtykke til behandling, kan der blive tale om tvangsindlæggelse. Det betyder ikke, at du mister alle rettighederne til at bestemme over din fremtid. Du har ret til at have en støtteperson, som hjælper dig. Han eller hun kan forklare, hvilke rettigheder du har ifølge loven. Bed om skriftlig information, hvis du synes, det er svært at forstå de rettigheder.

Forstå behandlingen

Din læge vil prøve at forklare dine symptomer på en enkel og letforståelig måde. Men der kan være mange medicinske fagudtryk, du ikke kender. Ordlisten i kapitel 9 kan hjælpe dig med at forstå nogle af fagudtrykkene. Hold dig ikke tilbage med at stille spørgsmål eller skrive ting ned. Hvis det, der bliver sagt, er for kompliceret, så bed lægen om at forklare det på en enklere måde. Spørg, om der findes noget skriftlig information, du kan få med hjem.

Vigtigt at kunne håndtere sygdommen selv

Mange med skizofreni lærer at genkende symptomerne på, at de er ved at blive syge eller på vej ind i en krise. Mange pårørende kan også hjælpe med at lægge mærke til advarselstegn som manglende interesse, bekymrende drømme eller koncentrationsbesvær, som plejer at vise sig cirka en uge før et tilbagefald.

Når du er opmærksom på forandringer i dit humør og din adfærd, bliver det lettere for dig at håndtere sygdommen og prøve at forhindre en truende krise. Du kan måske få brug for ekstra støtte fra sundhedspersonalet, eller måske skal din psykiater se på din medicinering igen. Når du i forvejen har planlagt, hvad der skal gøres, når du er ved at få tilbagefald, er det nemmere hurtigt og effektivt at få den nødvendige hjælp.

Dine familiemedlemmer kan også reagere på advarselstegnene ved ikke at være kritiske eller negative i din følsomme periode og sørge for, at de kan give ekstra støtte efter behov.