Ordliste

Affektiv affladning
Affekt er en medicinsk term for følelse Affektiv affladning er, når følelserne er afstumpede eller begrænsede. Det er et negativt symptom ved skizofreni.

Affektaffladning
Følelsestomhed. Stemmen kan blive ensformig og ansigtet udtryksløst.

Akatisi
Rastløshed og manglende evne til at holde sig i ro. Hvis personen tvinges til at sidde stille, kan han eller hun blive ekstremt urolig og vred.

Akut skizofreni
Den fase, hvor en episode af skizofreni kulminerer, eller når symptomerne er mest alvorlige.

Anhedoni
Manglende evne til at føle glæde over aktiviteter, som man tidligere satte pris på.

Antipsykotika
Det generelle navn på lægemidler, som anvendes til behandling af skizofreni. De deles normalt op i typiske og atypiske, inklusive varianter af atypiske.

Atypiske antipsykotiske lægemidler
En type antipsykotiske lægemidler, som anvendes til behandling af skizofreni. De fleste atypiske antipsykotika blev lanceret i 1990’erne og har færre bivirkninger end typiske antipsykotika. De betragtes generelt som førstevalg ved behandling af skizofreni.

Beskyttet arbejde
En type ansættelse eller et program, der forbereder en person med nedsat arbejdsevne  til at komme i arbejde igen. Aktiviteterne er ofte baseret på opgaver fra lokale virksomheder, og deltagerne uddannes til arbejdet, som derefter færdiggøres under vejledning. Typen af job varierer afhængig af opgavens karakter og lokale forhold, men består primært af fabriks- eller kontorarbejde. Selvom hovedformålet er, at personen skal lære grundlæggende arbejdsopgaver, får deltagerne ofte en mindre løn for deres arbejde.

Compliance
At tage sin medicin efter lægens anvisninger, både hvad angår dosering og tidspunkter.

Dagspatient
En person, som kommer på hospitalet til medicinsk behandling for at få sin medicin eller gå i terapi  og derefter tager hjem igen. En dagspatient behøver ikke at være indlagt på hospitalet.

Depotinjektion
En injektion, som gives hver anden uge eller med længere intervaller, og som betyder, at man ikke behøver at tage sin antipsykotiske medicin hver dag.

Dopamin
Et signalstof i hjernen, som spiller en vigtig rolle for vores evne til at føle nydelse og sindsstemninger. Mange af symptomerne ved skizofreni menes at være forårsaget af et forhøjet dopaminniveau i visse dele af hjernen og lave niveauer i andre dele. De fleste antipsykotika virker ved at påvirke dopaminniveauerne i hjernen.

Ekstrapyramidale symptomer
Bevægeforstyrrelser som f.eks. ufrivillige rystelser, kramper, svært ved at sidde stille og ufrivillige trækninger i ansigtet. Ekstrapyramidale symptomer (EPS) er en bivirkning af de ældre, typiske antipsykotiske lægemidler.

Ergoterapi
Terapi, som blandt andet går ud på at lære nye ting og at udtrykke følelser gennem en række forskellige kreative aktiviteter som håndværk (keramik, maling, træsløjd), rollespil, musik eller poesi. Ergoterapi kan også hjælpe mennesker med at få de praktiske færdigheder, der øger deres chancer for at få et job.

Erhvervsvejledning
Vejledning, som hjælper en person med at finde og uddanne sig til et passende arbejde.

Generisk navn
Navnet på det aktive stof i et lægemiddel kaldes det generiske navn. Det angiver lægemidlets kemiske sammensætning. Fremstillerne af lægemidler markedsfører deres forskellige produkter under specielle navne, kaldet varemærkenavne. Varemærkenavnet adskiller sig næsten altid fra det generiske navn.

Genetik
Videnskab, som studerer arvelighedens principper og mekanismer, i særdeleshed hvordan egenskaber går i arv fra forældre til børn. Arvelige faktorer kan øge risikoen for skizofreni. Der forskes stadig i sammenhængen mellem skizofreni og arvelighed.

Initiativløshed
Manglende evne til at påbegynde eller afslutte daglige aktiviteter. Det er et negativt symptom ved skizofreni.

Katatoni eller katatonisk adfærd
En ekstrem mangel på reaktion over for omgivelserne. Personen kan blive stiv eller virke paralyseret eller se ud til at befinde sig i trance.

Kognition
Hjernefunktioner, som har at gøre med at tænke, huske eller bearbejde information.

Korttidsvirkende injektion
En injektion af antipsykotisk lægemiddel, som oftest anvendes i kritiske situationer, f.eks. en akut episode når symptomerne hurtigt skal under kontrol. Effekten aftager sædvanligvis inden for 12-24 timer.

Kronisk skizofreni
Skizofreni betegnes som kronisk, når symptomerne varer ved i lang tid.

Langtidsvirkende injektion (depot)
Med denne type injektion frigives lægemidlet langsomt i musklen. Gives oftest til personer, som har svært ved at tage deres medicin efter anvisningen, eller som nægter at tage den. Injektionerne gives som regel på et hospital eller i en ambulant konsultation, og effekten varer 2-4 uger.

Multipel personlighed
En sjælden forstyrrelse, som betyder, at en person udviser to eller flere distinkte og adskilte identiteter, ofte med forskellig alder og køn. Denne forstyrrelse er helt adskilt fra og anderledes end skizofreni, men antages ofte fejlagtigt at være af samme art.

Negative symptomer
En gruppe skizofrenisymptomer, som f.eks. manglende motivation, koncentrationsbesvær og isolering fra pårørende og venner. Disse symptomer betragtes af og til som vanskeligere at behandle end positive symptomer og er ofte årsagen til meget af den ensomhed og isolation, som personer med skizofreni oplever. En del af de negative symptomer menes at være knyttet til lave dopaminniveauer i visse dele af hjernen.

Neuroleptika
En anden, ældre term for antipsykotika, som stadig ofte anvendes (se Antipsykotika).

Personlighedsspaltning
Se Multipel personlighed

Positive symptomer
En gruppe symptomer, som inkluderer hallucinationer (se, høre, smage eller lugte ting, som ikke findes), vrangforestillinger (tro på ting, som absolut ikke kan være rigtige) og forfølgelsesvanvid (ekstrem mistænksomhed). Disse symptomer kan være utrolig generende for personen, som oplever dem, men de dæmpes generelt hurtigt med antipsykotiske lægemidler.

Psykiater
En læge, som er specialiseret i psykiatri. Psykiatere har en medicinsk uddannelse, er specialiserede i psykiske sygdomme og er autoriserede til at ordinere lægemidler mod skizofreni. Sammenlign med psykolog.

Psykiatri
Videnskaben og læren om psykiske sygdomme.

Psykiatrisygeplejerske
En sygeplejerske med specialistuddannelse inden for psykiatri og psykiske lidelser.

Psykoanalyse
En samtaleterapiform – lanceret af Sigmund Freud – som handler om gennem analyse af drømme, barndomsoplevelser, osv. at løse problemer i nutiden. Den bygger på troen på, at et individs problemer primært skyldes ubevidste drifter og negative oplevelser i den tidlige barndom.

Psykolog
En person med eksamen i psykologi. Psykologer, der arbejder inden for patientbehandling, kaldes kliniske psykologer. De kan give psykoterapi, men er ikke autoriserede til at ordinere lægemidler. Sammenlign med psykiater.

Psykologi
Videnskaben om menneskers mentale processer og adfærd.

Psykose
En alvorlig psykisk sygdom, hvor en persons evne til at tænke, reagere følelsesmæssigt, huske, kommunikere, tolke virkeligheden og optræde normalt kolliderer med evnen til at håndtere hverdagens situationer.

Psykosomatisk sygdom
Fysiske symptomer, som kan skyldes stress eller andre psykiske, ikke-fysiske faktorer.

Psykoterapi
Behandling af psykiske og følelsesmæssige problemer igennem samtale mellem patient og terapeut. Støtteterapi og familieterapi er forskellige typer af psykoterapi.

Receptorer
Specielle områder i nerveender og nerveceller, som kan reagere på kemiske eller fysiske stimuli fra kroppen eller udefra. En del lægemidler virker ved at øge følsomheden i en eller flere receptortyper. Andre kan hæmme eller stimulere specifikke receptorer.

Rehabilitering
Rehabiliteringsprogrammer er beregnede til at hjælpe mennesker tilbage til deres tidligere funktionsniveau efter sygdom, kvæstelser, misbrug eller fængelsstraf. Målet er at give deltagerne de redskaber, de har brug for til at kunne leve et selvstændigt liv.

Remission
Symptomlindring. Ved skizofreni betyder det den delvise eller fuldstændige fjernelse af positive og negative symptomer.

Selvhjælpsgruppe
En gruppe mennesker, som mødes for at forbedre deres situation gennem diskussioner og særlige aktiviteter. Til forskel fra psykoterapi i grupper bliver disse sessioner normalt ikke ledet af en terapeut.

Skizofreni
En psykisk sygdom, som rammer en ud af 200 personer i hele verden. Den kendetegnes ved positive symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer, negative symptomer som manglende motivation og tilbagetrækning fra pårørende og venner samt kognitive symptomer som problemer med at opfatte og huske en samtale. Skizofrene behandles med antipsykotiske lægemidler og supplerende støtteterapi.

Socialarbejder
En person med specialiseret uddannelse i at hjælpe personer med deres sociale tilpasning. Ved skizofreni kan det bestå i rådgivning til personer og deres pårørende i, hvordan man skal håndtere forskellige sociale eller følelsesmæssige problemer, som er en følge af sygdommen.

Stigmatisering
I forbindelse med psykiske sygdomme står stigmatisering for samfundets negative indstilling til mennesker med psykiske problemer, hvilket ofte afspejles i offentlighedens negative behandling af disse mennesker.

Stofskifte
De fysiske og kemiske forandringsprocesser i kropsvævet, som gør, at næringsstoffer, f.eks. fra mad, kan optages i blodet efter nedbrydning. Processen omfatter transporten af næring fra fordøjelseskanalen til udskillelsesorganer som nyrerne og tarmene. Forstyrrelser i stofskiftet, som ofte kan ramme personer med skizofreni, er bl.a. diabetes og forhøjet kolesterol.

Sygdomsindsigt
Betyder, at en person er bevidst om symptomer, og at disse er et tegn på sygdom, Selvom sygdomsindsigt i sig selv måske ikke er nok til at ”kurere” sygdommen, kan en følelsesmæssig accept af, at man er syg, ofte hjælpe den syge med at håndtere sine symptomer.

Taleforstyrrelser
Stumhed eller tale uden eller med ringe indhold. Taleforstyrrelser er et negativt symptom ved skizofreni.

Typiske antipsykotika
De første antipsykotiske lægemidler, som blev udviklet i 1950’erne. Typiske antipsykotika er effektive mod de positive symptomer ved skizofreni, men har tendens til at give bevægeforstyrrelser som kramper og rystelser. De har også andre bivirkninger og begrænset effekt på de negative symptomer ved skizofreni. De har ingen effekt på kognitive symptomer.

Vedligeholdelsesdosis
En lægemiddeldosis, som, hvis den tages regelmæssigt, hjælper med at holde symptomerne under kontrol.

Vrangforestilling
En fast overbevisning uden grund i virkeligheden, og som ikke påvirkes af rationelle argumenter eller beviser på det modsatte. Mennesker med vrangforestillinger er ofte overbevist om, at de er en berømt person, er forfulgte, eller at de kan udføre fantastiske ting. Vrangforestillingerne kan være knyttet til en gud eller religion.