Johanne ved, at livet aldrig bliver det samme igen. Hendes sygdom er under kontrol nu. Hun tager sin medicin, som hun skal, og det er flere måneder siden, hun sidst havde symptomer på skizofreni.

Alligevel kan Johanne ikke lade være med at synes, at hun er kommet tilbage til en verden, der er mere ensom og fjendtlig end før.
Og med god grund. Johannes sygdom var en ubehagelig og skræmmende oplevelse, ikke kun for hende selv, men også for hendes omgivelser. Hun ved, at hun forulempede og udøste sin galde over mange af sine nærmeste venner. Hun forstår godt, at de ikke vil have noget med hende at gøre nu.

Hun kan også mærke sine kollegers negative indstilling i det supermarked, hvor hun arbejder. Nogle har ydermere nægtet at arbejde sammen med hende. De siger, at hun er skør og farlig. Johanne har prøvet at forklare, at hendes sygdom er under kontrol, og at hun, mens hun var syg, aldrig gjorde skade på andre end sig selv. Men de tror ikke på hende. De har læst, hvad der står i bladene. De forbinder skizofreni med vanvittige øksemænd og voldelige overfald på tilfældige mennesker.

Johannes nærmeste familie kan ikke give hende meget støtte. De har aldrig stået hinanden nær, og hun har næsten ikke talt med sine forældre, siden hun flyttede fra landsbyen til en større by for ti år siden. Hendes sygdom har kun øget afstanden mellem dem.

Der er dog et glimt af håb. Johannes gamle venner vil måske ikke længere vide af hende, men i stedet er hun begyndt at se andre mennesker, som hun kan begynde helt forfra med. For nogle uger siden kontaktede hun en støtteorganisation.
Der fik hun nogle gode råd om, hvad hun kunne gøre ved fjendtligheden på sin arbejdsplads. Hun kunne f.eks. bede sin ergoterapeut eller tillidsmand tale med kollegerne om deres angst for Johanne. Det kunne måske berolige dem, så der igen blev en bedre stemning.

Organisationen satte også Johanne i forbindelse med en gruppe mennesker, som alle havde været igennem et forløb, der lignede hendes. Det var mærkeligt at møde dem, syntes Johanne. De kom alle fra meget anderledes miljøer, og Johanne var først meget genert og nervøs. Men det forsvandt hurtigt, da alle begyndte at snakke, le og udveksle erfaringer.

For første gang i flere måneder mærkede Johanne, at hun hyggede sig.